Kommuneplanen skal bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i Esbjerg Kommune

Formål

Gennem Esbjerg Kommunes fysiske planlægning formes de omgivelser vi fremover skal leve i; byerne, landskaberne og naturen. I Esbjerg Kommune findes enestående byer; Ribe med sin høje alder og unikke bevaringsstatus og den unge, foranderlige og store pionérby Esbjerg. Byer som disse findes ikke andre steder i Danmark.

I det åbne land bygger landbruget. Her tænkes i store enheder og der ønskes investeringssikkerhed. Samtidig udfordrer de store enheder landskab og natur. Andre stærke interesser i det åbne land, herunder også staten, melder sig med ønsker om energiproduktion, i form af biogas og vind, og klimatilpasning i form af store våde områder.

Naturområderne langs Vadehavet, hvis lige knapt kan findes globalt, har en betydning for fuglelivet, der rækker langt udover Danmarks grænser. Og midt i dette enorme naturområde ligger Danmarks port mod vest; Esbjerg Havn. Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt i det nationale transportnetværk og Danmarks arealmæssigt største havn, der stadig vokser.

Planlægning handler om, hvor der må bygges, og hvad der må bygges. Det handler om transportsystemet og serviceniveauet i de enkelte byer og byområder. Og det handler om at beskytte og udvikle kvaliteterne i byerne, i landskaberne og i naturen. Planlægning i Esbjerg Kommune bygger på dyb faglighed, nytænkning, lydhørhed og en konstant afvejning af interesser for herved at opnå de bedst mulige vilkår for bæredygtig vækst og udvikling i kommunen.

For kommunen er i vækst; Esbjerg er Danmarks EnergiMetropol. Energi er i fokus på alle planer. Virksomheder flytter til og udvider, der bliver bygget, folk uddanner sig og slår sig ned. Det giver behov for nye erhvervs- og boligområder og stiller krav til infrastruktur, forsyning, den offentlige service og ikke mindst til kulturlivet, bymidterne, de rekreative muligheder og grønne områder.

Det er en balanceakt at finde rum til alle disse forskellige interesser og behov i by og på land samtidig med at kommunens ansvar for bevaring og beskyttelse skal overholdes. Derfor har kommunen inddraget erhvervet, uddannelsesinstitutionerne, landbruget og mange andre interessenter i processen frem mod den færdige plan.

Esbjerg Byråds strategiske mål for den fysiske udvikling af Esbjerg Kommune har været retningsgivende for arbejdet. Kommuneplanen er stedet, hvor alle strategiens løse ender bliver hæftet. Byrådet er derfor stolte over at kunne overrække det nye byråd denne plan som et godt og vigtigt udgangspunkt for nye strategiske overvejelser for kommunens udvikling. Kommuneplanen er herudover et vigtigt administrationsgrundlag for en effektiv og velfunderet sagsbehandling.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er Esbjerg Kommunes overordnede plan for den fysiske udvikling af kommunen. Det er heri de overordnede politiske mål for kommunens udvikling sammenfattes og konkretiseres.

Kommuneplanen er den bærende og helt afgørende oversigtsplan, hvor borgere og virksomheder kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører at byrådets forvaltning skal tilse at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling.

Kommuneplanen er det eneste sammenfattende og koordinerende fysiske planniveau i Danmark. Kommuneplanen rummer en konkretisering af den statslige planlægning og har derfor en stor statslig bevågenhed.

Det danske planhierarki bygger på rammestyringsprincippet. Det vil sige, at landsplanerne lægger rammerne for kommuneplanerne som så igen lægger rammerne for lokalplanlægningen. Inden for rammerne er der store frihedsgrader. Planloven fastlægger en række faste punkter som kommuneplanen skal indeholde ligesom høringer og vedtagelse er fastlagt i loven. Kommunerne har store friheds- og fortolkningsmuligheder indenfor og udover de faste punkter ligesom kommunerne selv fastlægger procesforløb og tidsplaner. Planer der indgår i det danske planhierarki er alle juridisk bindende.

En planperiode varer fire år og følger i de fleste kommuner byrådets valgperiode. I planperioden indledes kommuneplanprocessen med udarbejdelse af en kommuneplanstrategi, der skal vedtages i den første halvdel af byrådsperioden.  

Læsevejledning

En læsning kan have to udgangspunkter:

• Læsning med fokus på, hvad der er forandret siden sidst
• Læsning for at få et overblik over planarbejdet i Esbjerg Kommune enten generelt eller mere specifikt for et tema eller et geografisk område

Læsning med fokus på forandringer

Denne læsning skal starte i forandringsrapporten. Forandringsrapporten samler alle ændringer og er derfor et meget vigtigt dokument for den politiske proces frem mod vedtagelsen af Kommuneplan 2014-2026. Forandringsrapporten har samme kapitelstruktur som hovedstrukturen. De kapitler, hvor der ikke er ændringer er ikke med i forandringsrapporten.

I forandringsrapporten præsenteres og begrundes alle ændringer. For retningsliniernes vedkommende oftest blot i tekst, mens ændringer til rammernes enkeltområder beskrives, begrundes og vises på illustrationskort med luftfotos som baggrundskort. Illustrationskortene har til formål tydeligt at vise, hvor I Kommunen ændringen er sket og hvad resultatet er blevet.   

Gennemgangen af ændringer i retningslinierne læses bedst med hovedstrukturen inden for rækkevidde, da gennemgangen i forandringsrapporten ellers kan virke løsrevet og sporadisk for de enkelte kapitler. Det er jo netop kun de ændrede retningslinier, der nævnes i forandringsrapporten, hvilket kan give et noget hullet indtryk af de enkelte kapitler. De af hovedstrukturens retningslinier, som er forandrede angives i hovedstrukturen med et marginsymbol (    ), for at gøre læseren opmærksom på at retningslinien er forandret og optræder som sådan i forandringsrapporten.  

Læsning med fokus på overblik – generelt eller tematisk

Den sammenhængende gennemgang af den fysiske planlægning i Esbjerg Kommune findes i hovedstrukturen.

En læsning af hovedstrukturen fra ende til anden vil give et fyldestgørende overblik over planarbejdet i Esbjerg Kommune. Men hovedstrukturen kan også læses med et særligt fokus for øje.

Hvert af hovedstrukturens kapitler indledes med politiske mål og et resumé af kapitlet. En hurtig gennembladring af hovedstrukturen kan give et samlet overblik over de politiske målsætninger, der gør sig gældende i Esbjerg Kommune. I hvert kapitel følges de politiske mål op af retningslinier for det videre arbejde. Hver retningslinie er udstyret med redegørelsestekst som redegør, uddyber og fortolker den enkelte retningslinie. De planlægningsmæssige redskaber, der skal virkeliggøre de politiske mål, vil oftest have form af handleplaner, sektorplaner eller lignende. Disse relaterede planer nævnes i listen over relaterede planer til sidst i hovedstrukturen.

Ønskes der mere viden om et specifikt tema, er kapitelinddelingen en hjælp. Man skal her være opmærksom på, at flere af de sektorrelaterede kapitler relaterer sig til arealanvendelseskapitlerne. I arealanvendelseskapitlerne sikres areal til bestemte formål som efterfølgende suppleres med reservationer i henhold til sektorkapitlerne. Arealanvendelsen offentlige formål anvendes eksempelvis til placering af fysiske faciliteter for sektorerne trafik, kultur og fritid, undervisning og dagpasning, sociale tilbud og omsorg. Hovedstrukturens kapitler følges af de såkaldte temakort. Retningslinier med marginsymbol (      ) er vist på kort.

Det danske planhierarki

Landsplaner

Landsplanlægningen udtrykkes via to publikationer der udkommer hvert fjerde år, nemlig Landsplanredegørelsen og Statslige interesser i kommuneplanlægningen (kaldet de statslige udmeldinger).

Staten sikrer sig at de statslige interesser tilgodeses ved at sætte direkte krav og mål til kommuneplanlægningen i de statslige udmeldinger.

Staten udarbejder herudover vandplaner, råstofplaner og Natura 2000-planer. Kommunerne skal udarbejde handleplaner på baggrund af disse statslige planer. Disse handleplaner skal indgå i kommuneplanen. Kommuneplanen medvirker herudover i en koordinering af kommunens sektorplanlægning.

Den Regionale Udviklingsplan

Den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark beskriver en overordnet vision for Region Syddanmark, der bærer overskriften Det Gode Liv som vækstskaber.

Udviklingsplanen har prioriteret fire regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark:

• Viden
• Uddannelse
• Infrastruktur & mobilitet
• Klima

Planen indeholder derudover fire områdeinitiativer:

• Sydvestjylland
• Sønderjylland
• Trekantområdet
• Fyn

Områdeinitiativerne er et udtryk for, at Syddanmark er sammensat af områder med forskellige udfordringer og styrker. I det sydvestjyske områdeinitiativ er der fokus på to initiativer:

• Initiativ 10: Byroller og byfunktioner
• Initiativ 11: Turisme

Esbjerg Kommune er tovholder for initiativ 10 om byroller og byfunktioner, mens Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) varetager initiativ 11 om turisme.

Den Regionale Udviklingsplan kan ses som et værktøj, der skal sikre en dialog mellem kommuner og region om de overordnede udviklingsrammer og -muligheder. Den Regionale Udviklingsplan er vejledende for den planlægning, der foregår i kommunerne. 

Kommuneplanstrategi

Hvert fjerde år skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi efter planlovens § 23 a-e. Som en forlængelse heraf foretages en revision af kommuneplanen. Planstrategien skal være vedtaget indenfor de to første år i en valgperiode.

Planstrategien skal indeholde:

• Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen
• Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen
• En beslutning om at kommuneplanen enten skal revideres i sin helhed eller at der skal foretages en tematisk revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller geografiske områder i kommunen. Herunder en kort beskrivelse af den nye strategi for temaet eller det geografiske område.

Planstrategien bliver tilvejebragt i et samspil mellem politikerne, kommuneplanafdelingen, borgere, virksomheder og andre der har interesse i udviklingen i kommunen.

Kommuneplaner

Enhver ny planstrategi for kommunen skal efterfølges af en kommuneplan, der enten er fuldstændig revideret eller tematisk revideret. Kommuneplanen udgør det konkrete og politisk- administrative dokument, der skal lede kommunen i den ønskede retning.

Kommuneplanen skal indeholde følgende dele ifølge planlovens § 11 stk.2:

• En hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (Hovedstrukturdelen)
• Retningslinier for arealanvendelse med videre (Hovedstrukturdelen)
• Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen (Rammedelen).
• Kort der knytter sig til ovenstående
• Redegørelse for planens forudsætninger (Redegørelsesdelen) herunder en tids- og rækkefølgeplan for planens gennemførelse

Kommuneplanens indhold er hovedsagelig bestemt af planlovens § 11a også kaldet kommuneplankataloget. Kommuneplankataloget bestemmer hvilke retningslinier Kommuneplanen skal indeholde:

• udlægning af areal til byzone og sommerhusområder
• beliggenhed af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenhed af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder (f.eks. industribygninger der omdannes til boliger) med videre
• den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer (f.eks. tømmerhandel og bilforhandlere), aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker i de enkelte butikker, herunder også for enkeltstående butikker
• beliggenhed af trafikanlæg
• beliggenhed af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg
• beliggenhed af områder til virksomheder med videre, hvortil der, af hensyn til forebyggelse af forurening, må stilles særlige beliggenhedskrav
• beliggenhed af anlæg der må antages at påvirke miljøet væsentligt
• sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse (f.eks. boliger), medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener
• beliggenhed af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder
• varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder
• beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug
• beliggenheden af skovrejsningsområder og områder hvor skovtilplantning er uønsket
• lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder
• varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser
• sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier
• sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber
• sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi
• friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse
• anvendelse af vandløb, søer og kystvande
• arealanvendelser i kystnærhedszonen

Den enkelte kommune er fri til herudover at tilføje retningslinier for andre og/eller flere områder.

Kommuneplanlægning i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommune bliver kommuneplanen skrevet af Team Kommuneplan og Klima i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og sektorer. Kommuneplanen bygger på oplysninger og analyser indhentet fra mange forskellige kilder. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplanforslaget miljøvurderes, inden Kommuneplanen kan vedtages endeligt. I Esbjerg Kommune har Miljø ansvaret for miljøvurderingen.

Når kommuneplanforslaget er færdiggjort, bliver det forelagt byrådet til vedtagelse. Når byrådet har vedtaget kommuneplanforslaget, sendes forslaget ud i mindst otte ugers offentlig høring, sammen med miljøvurderingen for at sikre, at der ikke er interessekonflikter med bl.a. andre offentlige myndigheder, statslige interesser osv. Efter høringsfasen kan der foretages mindre justeringer i kommuneplanforslaget, hvorefter kommuneplanen kan vedtages endeligt af det afgående byråd. Hvis de indkomne høringssvar giver anledning til større ændringer af forslaget, tilrettes forslaget og offentlighedsperioden gentages for relevante dele af forslaget.

Der kan igennem den fireårige planperiode være behov for at udvikle og ændre kommuneplanen, derfor åbner planlovens § 23 c mulighed for at lave kommuneplanændringer. Disse skal følge de sædvanlige procedurer til godkendelse af både planstrategi og kommuneplan.

Kommuneplanen udvikles og ændres gennem revisioner og tillæg. I Esbjerg Kommune revideres hele kommuneplanen hvert fjerde år. I planperioden foreslås der jævnligt kommuneplanændringer oftest i form af mindre ændringer i rammerne i tilknytning til en lokalplan. Kommuneplanen kan herudover revideres tematisk eller for et specifikt geografisk område.

Byrådet skal ifølge planlovens § 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Det medfører at byrådets forvaltning skal tilse, at kommuneplanens bestemmelser implementeres i sektorplanlægning, lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Kommuneplanen koordinerer sektorplanlægningen og sætter rammerne for lokalplanlægningen. I forhold til kommunernes byggesagsbehandling har kommuneplanen ligeledes en overordnet og styrende funktion. De retsbindende regler for byggesagsbehandlingen findes i lokalplaner, i byggeloven, i bygningsreglementet og i kommuneplanens bestemmelser. 

Opbygning af Kommuneplan 2014-2026

I Esbjerg Kommunes Kommuneplan 2014-2026 arbejdes der henimod et færdigt produkt, der kommer til at bestå af i alt tre dele:

1. Hovedstruktur med redegørelse
2. Rammedel
3. Tids- og rækkefølgeplan
4. Forandringsrapport (bortfalder efter vedtagelsen af kommuneplanforslaget)

Hovedstrukturen, rammedelen og tids- og rækkefølgeplanen er de juridisk bindende og formelle papirer, mens redegørelsen og forandringsrapporten, er de kommunale fortolkninger af eller vejledninger til at forstå disse formelle papirer.

Ad 1) Hovedstruktur med redegørelse

Som det ses i figuren vil hovedstrukturens kapitler indeholde følgende afsnit:

• Politiske mål
  • §  Her angives de målsætninger, som findes for planlægningen af området.
  • Planlægning – et resumé
    • §  Her skabes der et overblik over afsnittets indhold, her refereres også anden relateret planlægning i et letlæst sprog. Det er ligeledes i dette afsnit at kommuneplanen efterspørger manglende sektorplaner
    • Retningslinier med redegørelse og visualiseringer
      • §  Retningslinierne konkretiserer områdets politiske mål. Alle retningslinier nummereres og det anføres hvorvidt den enkelte retningslinie henvender sig til hovedstrukturens kort
      • §  Alle retningslinier følges op af den relaterede redegørelsestekst

Der udarbejdes herudover hovedstrukturkort, såkaldte temakort til hovedstrukturen. Titlerne på hovedstrukturens temakort følger kapitlernes titler i hovedstrukturen. Signaturernes rækkefølge i de enkelte temakorts signaturforklaring følger de kortrelaterede marginoverskrifter i de enkelte kapitler i hovedstrukturen.

Den redegørelsestekst, som står i hovedstrukturen, er den alment gyldige del af redegørelsen. Denne tekst skal være så robust, at den kun skal ændres såfremt der kommer lovændringer eller lignende. Redegørelsesteksten kan være vejledende i forhold til forståelsen af den enkelte retningslinie. Redegørelsesteksten er en uddybende forklaring af den enkelte retningslinie og illustreres ofte visuelt med tegninger, kort, fotos eller lignende. Redegørelsesteksten omhandler strukturelle og fysiske sammenhænge ligesom den kan beskrive samarbejde og organisation eller andre forhold som er nødvendige for at forstå den retningslinie som redegørelsesteksten forklarer nærmere.

Redegørelsestekst, der omhandler forandringer i forhold til den gældende Kommuneplan 2010-2022, findes i forandringsrapporten. Se i øvrigt mere om forandringsrapporten længere nede i teksten.

Hovedstrukturen er opdelt på følgende måde:

• Indledning
• Esbjerg Kommune
• Arealanvendelse
• Sektorer
• Udbygning
• Relaterede planer

Indledning

Indledningen indeholder en redegørelse for kommuneplanens rolle i det danske plansystem og en læsevejledning.

Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune-delen er inddelt i to kapitler:

1. Energimetropol Esbjerg
   1. Bystruktur

Kapitel 1 om Energimetropol Esbjerg indledes med overordnet, visionær tekst om EnergiMetropol Esbjerg. Her står om Esbjerg Kommunes identitet, om kommunens opbygning og udvikling. I den efterfølgende brødtekst indarbejdes tekst om kommuneplanens tværgående temaer:

• Energi
• Sundhed
• Tryghed
• Klima- og bæredygtighedsprincipper

Kapitel 2 orienterer om bystrukturen i Esbjerg Kommune, samt kommunens sammenhæng og relation til resten af regionen og Danmark i øvrigt. Her omtales ligeledes kommunens lokalråd, Politik for Nærdemokrati og andet landdistriktsrelateret stof.

Arealanvendelse

Arealanvendelsesdelen omfatter:

• Centerområder
• Boligområder
• Erhvervsområder
• Offentlige områder
• Grønne strukturer
• Jordbrugsområder
• Sommerhusområder
• Stilleområder
• Landsbyer og det åbne land

Her beskrives de typer af aktiviteter, der har en arealmæssig tilknytning og som kan afgrænses fysisk.

Sektorer

Sektordelen omfatter de kommuneplanemner, der går på tværs af arealanvendelserne. Inden for de forskellige kommuneplanemner findes retningslinier, som giver bindinger i geografien. I mange tilfælde er disse bindinger et resultat af selvstændig sektorlovgivning. Der arbejdes med følgende kapiteloverskrifter for kommuneplanens sektordel:

• Natur
• Geologi
• Kysten
• Landskab
• Klimatilpasning og bæredygtighed
• Råstoffer
• Jordforurening
• Affald og Spildevand
• Støj
• Forsyning
• Tekniske anlæg i det åbne land
• Forsvaret
• VVM-anlæg
• Trafik
• Kultur og Fritid
• Bevaring
• Turisme
• Undervisning og Dagpasning
• Sociale tilbud
• Omsorg

Udbygning

Udbygningsdelen indeholder, som de øvrige kapitler, politiske mål, strategier og retningslinier, der her sigter på byggemulighederne i Esbjerg Kommune. Kapitlet følges op af den til redegørelsen knyttede Tids- og Rækkefølgeplan (se ad 3)).

Relaterede planer

Delen om relaterede planer indeholder en liste med alle de planer, som, i samarbejdet med sektorerne, har vist sig relevante at nævne i kommuneplanen. Listen vil blive opbygget alfabetisk med henvisning til de kapitler som sektorplanerne relaterer sig til.

Bilag

Kommuneplanforslaget vedlægges syv bilag. De fem bilag er udarbejdet af Kommuneplanteamet som baggrundsanalyser for kapitler i kommuneplanen. Det sidste og syvende bilag er et kort, hvor alle kortrelaterede forandringer fra forandringsrapporten er samlet:

• Lokalområder
• Analyse af detailhandelen. Juni 2009
• Analyse af detailhandelen. Juli 2012
• Jordbrugsanalyse
• Landskabskarakteranalyse
• Planlægning for turisme 2014-2018
• Forandringskort

Disse bilag har en meget forskellig karakter, men størstedelen er på forskellig vis nævnt i planloven og indgår som sådan som juridisk bindende og formelle papirer i kommuneplanen. Det gælder detailhandelsanalyserne, som, sammen med kommuneplanens bestemmelser på området, udgør den af planloven krævede detailhandelsplan for kommunen. Det gælder ligeledes jordbrugsanalysen, landskabskarakteranalysen, og planlægningen for turisme, der alle er formelle, lovbestemte papirer, som er juridisk bindende.

Bilaget med forandringskort bortfalder ved vedtagelsen af Kommuneplan 2014-2026.

Ad 2) Rammedel

Rammedelen indeholder, som i Kommuneplan 2010-2022, en tekstdel og en kortdel.

Rammedelen er opbygget over en database med henholdsvis bindinger og bestemmelser. Bindinger er overordnede krav til planlægningen, som ofte udspringer af et selvstændigt lovkompleks. Bindinger anføres som retningslinier i hovedstrukturen og på hovedstrukturens kort. Bindinger følger således ikke rammedelens inddeling af kommunen i enkelt-, under- og hovedområder, men går på tværs af disse. Bindinger kan f.eks. omhandle naturbeskyttede områder, højspændingskorridorer eller kirkeomgivelser. Bestemmelser anføres ligeledes ofte som retningslinier i hovedstrukturen, men bestemmelser er, i modsætning til bindinger, knyttet direkte til enkeltområder i rammedelen. Bestemmelser har forskellige funktioner: 

• Arealanvendelsesbestemmelser, der knytter sig direkte til den måde et område er bebygget eller skal bebygges på
• Kvalitetsbestemmelser, der sikrer at eksisterende kvaliteter bevares i de enkelte områder
• Udvidede anvendelsesbestemmelser, der angiver anvendelsesmuligheder i området som ligger ud over eller præciserer de muligheder, der foreligger i den gældende arealanvendelse. Udvidede anvendelsesbestemmelser optræder altid med formuleringen: ”I området kan der etableres …”
• Reservationer, der sikrer at der i den givne ramme er plads til at etablere bestemte funktioner. Reservationer optræder altid med formuleringen: ”I området skal der sikres areal til og udfoldelsesmuligheder for …”

Herudover findes specifikke bestemmelser for zoneforhold, bebyggelsesprocenter, bygningshøjde, opholdsarealer, udbygningsrækkefølge, støj og VVM.

Ad 3) Tids- og rækkefølgeplan

Tids- og rækkefølgeplan redegør for retningslinier om udbygning i hovedstrukturen.

Tids- og rækkefølgeplan giver en oversigt over i, hvilken rækkefølge de i kommuneplanen udpegede områder vil komme i anvendelse. Det kan eksempelvis dreje sig om områder, der er udpeget til byudvikling som erhvervs- og boligudbygning.

Tids- og rækkefølgeplanen fremtræder som et eget dokument på linie med hovedstrukturen og rammedelen.

Ad 4) Forandringsrapport

Redegørelsens ændringsdel udgives som en forandringsrapport. Forandringsrapporten beskriver forandringer fra Kommuneplan 2010-2022 til Kommuneplan 2014-2026. Forandringsrapporten er således en meget væsentlig del af kommuneplanforslaget, da det er heri alle ændringerne er samlet. Ændringerne i forandringsrapporten vil være væsentlige i den politiske behandling og under den offentlige høringsperiode, da der her skal tages stilling til hvilke af ændringerne, der skal indarbejdes i den endelige kommuneplan. Forandringsrapporten er således et procespapir, som vil bortfalde ved vedtagelsen af kommuneplanen.

Forandringsrapporten følger hovedstrukturens inddeling i kapitler og over- og underoverskrifter, men forandringsrapporten kommer ikke til at indeholde alle hovedstrukturens kapitler, da der vil være kapitler, der kun er blevet justeret redaktionelt, men som i øvrigt ikke indeholder ændringer.

Med forandringsrapporten følger to typer kort, der begge illustrerer fysiske forandringer og ændringer i arealanvendelsesbestemmelser. Det ene kort er et zoombart kort, hvor alle kommuneplanrevisionens kortrelaterede ændringer er samlet for at give et overblik. Den anden korttype optræder inde i forandringsrapporten som mindre kortillustrationer, der viser den forandring som omtales i teksten. Forandringerne vises på en luftfotobaggrund for at gøre det muligt for læseren at stedfæste forandringen.