Politiske mål

Esbjerg skal styrkes som landsdelscenter, regionens metropol og service- og studieby, samt som nationalt transportknudepunkt. Esbjerg skal med sine særlige kompetencer på transportområdet indgå som et vægtigt led i det samlede overordnede nationale transportsystem.

Esbjerg Indre by skal fortsat styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune. Centerfunktioner, regionale funktioner samt havne-, transport- og servicefunktioner styrkes, således at en betjening af såvel Esbjerg Kommune som landsdelen kan fastholdes og forstærkes.

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for at Esbjerg, gennem en naturlig sammenhæng mellem by og havn, fremstår som en aktiv og attraktiv havneby. Byens borgere skal sikres adgang til havet inden for havneområdet.

Ribes funktion, som turistdestination i verdensklasse og som center for den sydlige del af kommunen, skal understøttes.

Brammings profil, som et attraktivt og grønt bosætningssted med dertil hørende service- og centerfunktioner, skal styrkes.

Livet i lokalbyer og landsbyer understøttes med afsæt i de idekataloger som landsby- og mellembyplanerne er.

Landsdelscenter og hovedby

Esbjerg skal styrkes som landsdelscenter, regionens metropol, service- og studieby samt som nationalt transportknudepunkt. Esbjerg skal med sine særlige kompetencer på transportområdet indgå som et væsentligt led i det samlede overordnede nationale transportsystem.

Esbjerg spiller, i kraft af koncentrationen af arbejdspladser, det alsidige uddannelsestilbud og vækstpotentialerne i øvrigt, en vigtig rolle i den regionale udvikling.

Der skal arbejdes for at regionale virksomheder, uddannelser, institutioner og organisationer, der er til gavn for den sydvestjyske region og Landsdelscenter Esbjerg lokaliseres i regionen. Esbjerg Kommune kan tilbyde velbeliggende arealer i nærheden af en velfungerende infrastruktur til regionale funktioner.

Esbjerg Kommune skal fastholde og udbygge den fysiske infrastruktur - samt anden erhvervsrelevant infrastruktur. Velbeliggende forskelligartede erhvervsarealer og et velfungerende transportapparat til personer, gods og informationer skal gøre det attraktivt for erhverv at etablere sig i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune ligger oplagt for virksomheder inden for energiteknologi. Esbjerg Havn er base for Nordsøens offshore aktiviteter samt udskibningshavn for vindmølleindustrien. Esbjerg Lufthavn og motorvej E20 understøtter disse aktiviteter og muliggør yderligere vækst.

Velfungerende forsyningstilbud og gode muligheder inden for børnepasning, undervisning, uddannelse samt kultur- og fritidstilbud skal understøtte erhvervslivet ved at gøre det interessant for arbejdskraften at bosætte sig her.

Esbjerg – en levende by

Esbjerg Indre by skal fortsat styrkes som et dynamisk og spændende midtpunkt for Esbjerg Kommune. Centerfunktioner, regionale funktioner samt havne-, transport- og servicefunktioner styrkes, således at en betjening af såvel Esbjerg Kommune som landsdelen kan fastholdes og forstærkes.

Regionale og kommunale byorienterede funktioner, til betjening af såvel kommunen som landsdelen, skal søges lokaliseret i det centrale Esbjerg. Her sikrer infrastrukturen god tilgængelighed og en samlokalisering af institutioner og tilbud kan drage nytte af hinanden.

Esbjerg Havn

Esbjerg Havn er Danmarks port mod vest, og der skal arbejdes for at Esbjerg gennem en naturlig sammenhæng mellem by og havn fremstår som en aktiv og attraktiv havneby. Byens borgere skal sikres adgang til havet inden for havneområdet.

Esbjergs særlige kompetencer inden for container og ro-ro området, det vil sige, færgetrafik ad faste ruter med regelmæssige afgange til England og mange andre europæiske lande samt oversøiske transporter, skal styrkes gennem den samlede planlægning.

Med sigte på at udvikle Esbjerg Havn som dynamo for det regionale erhvervsliv og som arbejdsplads for regionens arbejdstagere, vil Esbjerg byråd arbejde for at Esbjerg Havn som en del af det nationale transportknudepunkt gøres mere attraktiv for søtransport bl.a. på baggrund af EU’s anbefalinger af omlægninger af bil- og togtransport til skibstransport.

For at udnytte Esbjerg Havns potentiale fuldt ud, er det væsentligt at den øst-vestgående jernbaneforbindelse i forbindelse med elektrificeringen føres direkte til havnen gennem Måde.

Esbjerg Havns energi- og offshore-aktiviteter understøttes og fremmes ved hjælp af:

• ovennævnte infrastrukturtiltag
• en sikring af gode udviklingsmuligheder for energierhverv
• et godt, sammenhængende og relevant uddannelsesudbud inden for sektoren, hvor især samarbejdet mellem erhvervet og uddannelsesinstitutionerne tillægges meget stor vægt

Med det formål at få en bedre sammenhæng mellem by og havn arbejdes der i by-havnplanen med en fælles planlægning af områderne omkring havnegrænsen. Borgerne skal sikres adgang til havnen på udvalgte steder. Der skal arbejdes på at skabe bedre forbindelse for centrum til arealerne ved Dokhavnen og til havnecentret Dokken.

Kommuneby

Ribe og Bramming har meget forskellige byprofiler, men fungerer begge som centre for service og arbejdspladser i deres egne oplande.

Middelalderbyen Ribe

Ribes funktion, som turistdestination i verdensklasse og som center for den sydlige del af kommunen, skal understøttes.

Ribe er Kommunens ældste by, der holdt sin 1300 år fødselsdag i 2010. Middelalderbyen i Ribe er en seværdighed, som tiltrækker mange turister. Ribe udgør et naturligt midtpunkt i Nationalpark Vadehavet, hvilket gør Ribe til et endnu mere attraktivt turistmål bl.a. fordi andre turistsegmenter nu også vil besøge Ribe.

Ribe har udover den historiske bykerne store moderne boligkvarterer og skal dermed også kunne varetage en lokal centerfunktion for byens beboere samt for et større opland i den sydlige del af Esbjerg Kommune og syd og sydøst for kommunen.

Ved Ribe er der store erhvervsområder, der skal tilfredsstille de erhvervsmæssige specialkompetencer, der findes i området, som f.eks. plads til industri og autoforhandling.

Stationsbyen Bramming

Brammings profil, som et attraktivt og grønt bosætningssted med dertil hørende service- og centerfunktioner, skal styrkes. Bramming er en ung by, på alder med Esbjerg, der opstod omkring banegården og jernbanen, da denne blev anlagt i 1868, i forbindelse med åbningen af Esbjerg Havn.

Bramming er, udover den traditionelle stationsby i bykernen, en karakteristisk parcelhusby, hvor man pendler ud af byen for at arbejde. Det er derfor væsentligt til stadighed at sikre attraktive boliger og boligområder i Bramming ligesom den lokale centerfunktion i forhold til forskellige serviceområder og detailhandel skal opfyldes. Der arbejdes aktivt for at forbedre og højne standarden af Brammings byrum og bygningsmæssige kvaliteter.  

Lokalbyer

Lokalbyer er sammenhængende bebyggelser i det åbne land, hvor der er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyerne er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs-, eller offentligt område. Funktionsopdelingen er hensigtsmæssig af administrative årsager, da den gør det muligt at lokalplanlægge byudviklingen og herigennem give områderne byzonestatus. Funktionsopdelingen gør det herudover muligt at adskille, miljøfølsomme og miljøtunge funktioner, f.eks. en børnehave og en smed. Byer, som kan funktionsopdeles, udlægges som lokalbyer i fremtidig byzone.

Esbjerg Kommune har udarbejdet 20 landsbyplaner, der kortlægger de enkelte bysamfunds identitet og særpræg for herigennem at udstyre hvert bysamfund med et idekatalog for mulige handlinger, der kan forbedre og styrke det lokale samfund.

Landsbyer

Landsbyerne i Esbjerg Kommune har en række vigtige funktioner knyttet til sig, hvor boligfunktionen dog nok er den væsentligste. For stadig at gøre det attraktivt at bosætte sig i landsbyerne skal de åbne bystrukturer bibeholdes og videreføres, ligesom det er væsentligt, at faldefærdige bygninger nedrives, inden de påvirker landsbyernes attraktive miljø negativt. 

I forhold til boligudbygning i landsbyerne vil det være ønskeligt, at allerede eksisterende huse udnyttes først inden landsbyerne udvides yderligere. Hvis en udvidelse af en landsby bliver aktuel skal den følge landsbyens bebyggelsesstruktur. Det er vigtigt, at der er en klar afgrænsning mellem by og land.

Det kommunale samarbejde

Planlægningen for de mange emner af overordnet og regional karakter forudsætter samarbejde på tværs af kommunegrænser for at sikre sammenhæng og regionale hensyn. Planlægningen for et kommunalt bymønster, en detailhandelsstruktur, tekniske og turistmæssige anlæg mv. er afhængig af udviklingen i nabokommunerne, ligesom vejforbindelser, naturområder, landskaber, vandløb og vindmølleområder osv. ikke stopper ved kommunegrænsen.

Byrådet kan gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag, hvis forslaget strider mod, eller stiller hindringer i vejen for, en fremtidig hensigtsmæssig planlægning i nabokommunen. Nabokommunen kan tillige fremsætte veto, hvis forslaget er i strid med den eksisterende planlægning i den pågældende kommune. Et veto eller en indsigelse fra en nabokommune medfører, at planforslaget ikke kan endeligt vedtages før en løsning er fundet. Hvis der er uafklarede spørgsmål, eller hvis kommunerne ikke selv kan forhandle sig til enighed om planlægningen, skal uenigheden indbringes for regionsrådet, der træffer afgørelse (Planlovens § 29). Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at kommunerne koordinerer deres planlægning indbyrdes, og ikke gennemfører en planlægning, der lægger hindringer i vejen for en hensigtsmæssig udvikling og planlægning i nabokommunerne.

Esbjerg og nabokommunerne

Esbjerg Kommune indgår i to planlægningsorienterede samarbejder, der tilsammen indbefatter alle Esbjerg Kommunes nabokommuner:

• HVEK. Det tværkommunale plansamarbejde mellem Haderslev, Vejen, Esbjerg og Kolding.
• Vadehavskommunernes tværkommunale plansamarbejde mellem Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder  

Begge fora mødes to gange årligt og har som deres primære formål at skabe mulighed for at arbejde med regionale problemstillinger og få disse integreret i kommuneplanarbejdet. Begge fora ønsker at samarbejdet, udover den gensidige orientering, også skal omfatte en udvikling af de fælles potentialer og udfordringer. 

Øvrige samarbejder på planområdet

Esbjerg Kommune har en lang tradition for samarbejde med de omliggende kommuner, samt organisationer og styrelser, der har interesse i Vadehavsområdet.

Esbjerg Kommune har sammen med de øvrige kommuner i eller ved Vadehavet været involveret i det dansk-tysk-hollandske projekt LancewadPlan (Landscape and Cultural Heritage of the Wadden Sea Region). Projektet afsluttedes i juli 2007 blandt andet med udgivelsen: Vadehavet. Kulturarvsatlas med kortlægning af landskabsværdier og bebyggede strukturer og en præsentation af 77 værdifulde kulturmiljøer.

Dette arbejde er siden blevet fulgt op i et videre samarbejde kaldet Kulturmiljø og Planlægning (KoP). KoP repræsenterer et tværfagligt og tværkommunalt forum for erfaringsudveksling og læring, og lægger linjerne for indsatsen i forhold til Vadehavets landskaber og kulturmiljøer. Deltagerne i KoP er:

• Tønder Kommune
• Esbjerg Kommune
• Fanø Kommune
• Varde Kommune
• Kulturstyrelsen
• Naturstyrelsen
• Nationalpark Vadehavet
• Museum Sønderjylland
• Sydvestjyske Museer
• Museet for Varde By og Omegn
• Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

KoP har fokus på kommuneplanlægningens muligheder i forhold til at sikre en høj bevaringsstatus for Vadehavets landskabs- og kulturmiljøer. KoP fremhæves i trilateral sammenhæng som et godt eksempel på tværkommunalt samarbejde og har inspireret til et yderligere fokus på bevaring fra det trilaterale vadehavssamarbejde. I 2012 publicerede the Dutch Wadden Sea Academy og the Common Wadden Sea Secretariat Vadehavsregionen. Et kulturlandskab i verdensklasse (udgivet på engelsk, hollandsk, tysk og dansk). 

KoP har årligt to ordinære møder. Esbjerg Kommune er tovholder for KoP.

I trilateral sammenhæng repræsenterer Esbjerg de danske vadehavskommuner i arbejdsgruppen om klima og kystsikring. Task group climate er en af fire arbejdsgrupper for the Wadden Sea Board. Gruppen har til formål at sikre erfaringsudveksling om klimatilpasning på tværs af grænserne samt at komme med et samlet bud på klimatilpasningsproblematikker, der relaterer sig til Vadehavet.

Gruppen består udover den danske kommunale repræsentant af:

• Kystdirektoratet
• Naturstyrelsen
• Indenrigsministeriet i Schleswig Holstein
• Nationalpark Wattenmeer Niedersachsen
• Indenrigsministeriet i Niedersachsen
• Region Groningen
• DELTARES-projektet

Gruppen er foreløbig nedsat til den trilaterale ministerkonferens i marts 2014, men da opgaven er central for det trilaterale samarbejde vil den forventeligt blive løftet i en eller anden form også efter 2014.

Task Group Climate mødes tre gange årligt oftest i Bremen. Det er det fælles vadehavssekretariat (CWSS) i Wilhelmshaven, som er tovholdere for gruppen. 

Der er herudover opstået et arbejdsorienteret netværk omkring åbent land, der består af de fleste syd- og sønderjyske kommuner. Fokus er på tværkommunale problematikker samt på erfaringsudveksling og læring. Netværket mødes efter behov. Det er Esbjerg Kommune som er tovholder for netværket.

Region Syddanmark iværksatte som opfølger af Regional Udviklingsplan 2012 for Region Syddanmark områdeinitiativ nummer 10: ”Byroller og byfunktioner”. Esbjerg Kommune har projektlederrollen for initiativet og har sammen med de øvrige vadehavskommuner udarbejdet et samlet materiale om byernes roller og særlige kvaliteter i Vadehavsområdet. Der er i den forbindelse blevet etableret en kontakt til arbejdet i Kulturregion Vadehavet omkring projektet Wadden Sea Sculptures, der afvikles i september 2014. Projektet forventes fulgt op af etablering af et fast mødeforum, hvor vadehavskunstnere og planfolk fra vadehavskommunerne mødes en gang årligt for gensidig inspiration og udvikling.