EnergiMetropol Esbjerg

Politiske mål

Esbjergs position som Danmarks EnergiMetropol skal styrkes og fremmes bl.a. ved en fokuseret indsats på netværks- og klyngedannelse lokalt, nationalt og internationalt.  

Udviklingen af EnergiMetropol Esbjerg vil ske i tråd med, og som en konkretisering af, regeringens vækststrategi for det Blå Danmark.  

Erhvervsstrukturen i Esbjerg skal omfatte flere vidensbaserede erhverv. Tætte samarbejder mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og kommunen styrkes og fremmes.

Videns- og højteknologiske erhverv ønskes placeret i Esbjerg indre by eller ved Next Step City i Kjersing. Esbjerg Kommune skal generelt tilbyde gode fysiske rammer for erhverv, service og uddannelse.

Esbjerg Kommune skal aktivt og vedvarende arbejde for at tiltrække så mange tekniske og videregående uddannelser som muligt. Der skal samtidig arbejdes for, at der fortsat er et bredt udvalg af videregående uddannelser, herunder universitetsuddannelser.

Fremtidens studieby udvikles løbende med vægt på naturvidenskabelige, innovative og tekniske kompetencer indenfor energi- og miljøområdet. Der arbejdes med samlede forløb fra børnehave til universitet som skitseret i Esbjerg Kommunes Vidensstrategi.

Esbjerg Kommune ønsker at gøre en særlig indsats for at øge tilflytningen til kommunen og fastholde de mennesker, som allerede har tilknytning hertil via arbejde eller bolig.

Energimetropol Esbjerg

I Danmark er Esbjerg førende indenfor udvinding af energi og energiteknologi, fordi:

• Der er strategisk nærhed til eksisterende og planlagte offshore vindmølleparker i Nordsøen og strategiske kompetencer til at udnytte denne nærhed
• Mere end hvert 9. job i Esbjerg er i energibranchen
• Esbjerg Havn er et trafikalt knudepunkt og Danmarks vigtigste havn for offshore og vindenergi - 75 % af alle danske vindmøller udskibes fra Esbjerg – der er motorvej helt frem til havnen
• Viden og kompetencer om offshore er baseret på fire årtiers erfaringer – 250 lokale virksomheder råder over alle former for relevant knowhow inden for offshore, herunder:
  • Udvikling og design af offshoreinstallationer
  • Offshore supply-baser
  • Produktion
  • Innovation, produkt- og procesoptimering
  • Service og vedligehold
  • Logistik og transport
  • Reparation og modernisering af rigge
• Der er 13.500 ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien i Esbjerg Kommune
• Der er ansat mere end 1000 rådgivende ingeniører med specialer inden for energi og offshore
• Syd Energi – Danmarks 3. største energiselskab – har hovedsæde i Esbjerg og satser her fordi udbredelsen af fiberbredbånd er større her end i resten af Danmark
• Der er væsentlige internationale aktører inden for biomasse-energisektoren med mere end 1.000 ansatte i Esbjerg
• Der er en bioenergiklynge i form af et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder og universiteter
• Esbjerg Havn udvider med 1 million m² og har mulighed for yderligere udvidelse med et stort areal til en såkaldt dry port – et indenlandsk intermodalt logistikcenter
• Esbjerg Kommunes og Esbjerg Havns infrastruktur udbygges for godt 65 millioner Euro – der er motorvej og jernbane helt frem til havneområdet
• Der er over 60 videregående uddannelser med i alt 5.500 studerende i Esbjerg. Mange uddannelser er målrettet offshore og energiteknik. Aalborg Universitet, Esbjerg uddanner kandidater i bioenergi. 
• Esbjerg Kommune har en særlig naturvidenskabeligt orienteret uddannelsesprofil med særligt fokus på viden inden for energi- og miljøområdet. Uddannelsesprofilen rækker fra børnehave til universitet
• Danmarks største heliport ligger ved Esbjerg – heliporten er en forudsætning for servicering af offshoreaktiviteter

Pejlemærket Energimetropol Esbjerg skal udvikle og udbygge Esbjergs energiprofil. Energimetropolen skal skabe positiv opmærksomhed om Esbjerg nationalt og internationalt samtidig med, at den skal skabe et fælles udviklingsfokus for alle gode kræfter i Esbjergs erhvervsliv, vidensinstitutioner og kommune.

Det blå Danmark

Regeringen har med Vækstplan for det Blå Danmark (december 2012) sat et stort fokus på kompetencer og vækstområder, hvor Esbjerg står allerstærkest; shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder og supply-aktiviteter til offshorevirksomheder inden for olie, gas og havvind. Der bliver i regeringens udspil gjort opmærksom på at fundamentet for Det Blå Danmark er adgangen til kompetente og højtkvalificerede maritimt, teknisk og merkantilt uddannede medarbejdere, hvilket netop er de medarbejdergrupper som efterspørges allermest i Esbjerg. Regeringens vækststrategi for det Blå Danmark indeholder tre visioner:

• Danmark skal være Europas maritime centrum
• Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark
• Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer

Disse tre visioner følges op af en lang række målsætninger og indsatsområder, der skal virkeliggøre visionerne. Vækststrategiens visioner, målsætninger og indsatsområder ligger helt i tråd med indsatserne under EnergiMetropol Esbjerg, hvorfor det må forventes at disse to strategier vil berige og understøtte hinanden.

Globalt forventes en vækst på offshoreområdet med blandt andet en tidobling af den globale kapacitet på havvind frem mod 2020. Dette vil skabe øget aktivitet og beskæftigelse i de tilknyttede maritime supply-aktiviteter som regeringens vækststrategi henvender sig til. I Esbjerg forventes en vækst på mange tusinde arbejdspladser som følge af udbygningen af havvind.

Energiinitiativer

Esbjerg søger om optagelse i et eksklusivt netværk af byer, som arbejder for at fremme energisektoren lokalt via globale kontakter. Netværket WECP (World Energy Cities Partnerships) blev etableret i 1995 og består i dag af 19 byer fra blandt andet Norge, USA, Canada, Kina, Storbritannien og Rusland. WECP har til formål at fremme udveksling af viden i energisektoren samt sikre gensidig udvikling på en lang række strategiske områder såsom energiteknologi, uddannelse, miljøteknologi og udvikling af turismen.

Syd Energi (SE) satser på en udbygning af aktiviteterne i Esbjerg via udbygning af Next Step City. Next Step City er 70.000 m² erhvervspark, hvor virksomheder, myndigheder og videnmiljøer skal bo side om side og arbejde tæt sammen om at udvikle et moderne og intelligent energisystem samt digitale teknologier, der kan understøtte en bæredygtig samfundsudvikling. Det intelligente energisystem handler om intelligent styring af energien, for derved at sikre et effektivt og CO₂-frit Danmark gennem en konvertering af det fossile energisystem til det grønne energisystem.

Placeringen af Next Step City i Esbjerg er ikke tilfældig. Udbredelsen af det lynhurtige fiberbredbånd er klart større i Sydjylland end andre steder i landet. Fiberbredbåndet og satsningen på intelligente energisystemer gør erhvervsparken interessant for store internationale koncerner – målgruppen er bl.a. ingeniører, rådgivere, designere, teknikere og forskere. De enkelte bygninger i Next Step City designes med en grøn profil der opfylder 2015-standarder med solceller, geotermi eller andre energibesparende tiltag.

Energi i uddannelserne

Universiteterne og flere andre vidensinstitutioner i Esbjerg understøtter på forskellig vis udviklingen af kommunens energierhverv. Antallet af bachelor- og kandidatuddannelser i Esbjerg, der har fokus på både fossile og vedvarende energiformer er voksende.

En udvikling af fremtidens studieby i Esbjerg kræver en målrettet indsats indenfor både transport, boliger, byrum og ikke mindst dialog med alle de parter, som har interesser i fremtidens studieby. Formålet er flere studerende og uddannelser, der matcher erhvervslivets behov indenfor naturvidenskab, teknik og innovation.

Esbjerg er en af de væsentligste uddannelsesbyer i Region Syddanmark, og har derigennem en stærk position i forhold til at udbygge de allerede eksisterende samarbejder på uddannelsesområdet såvel mellem regionens byer som med universitetsbyer udenfor regionen.

For at sikre Esbjerg Kommunes frontposition på energi- og miljøområdet har Esbjerg Kommune vedtaget en Vidensstrategi. Den skal sikre sammenhæng og fokus på uddannelse og udvikling inden for naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder lige fra børnehave til universitet og erhvervsliv. Attraktive lærings- og studiemiljøer, der arbejder med tiltag som fremmer og fastholder børn, unge og studerendes interesse inden for det naturvidenskabelige, tekniske og innovative område, giver sammenhæng på alle niveauer. Visionen er et lokalt vækstlag af kompetente unge, der har lyst til at arbejde eksperimenterende og innovativt til gavn for det Syddanske erhvervsliv.

Fastholdelse

Esbjerg Kommunes projekt Welcome to Esbjerg skal tiltrække tilflyttere til kommunen og fastholde de mennesker som er flyttet hertil. Målsætningerne er at:

• Øge tilflytningen og sikre en god demografisk sammensætning
• Sikre at virksomheders behov for arbejdskraft dækkes
• Gøre en indsats for at pendlere vælger at blive tilflyttere som siden vælger at blive på sigt
• Integrere medflyttende familiemedlemmer så de bliver et aktiv for kommunen – her især i forhold til af finde partnerjobs
• Sikre sammenhæng med andre regionale og nationale indsatser som f.eks. Best Brains, work live stay, workindenmark

Markedsføring og branding af Esbjerg bl.a. ved hjælp af Energimetropol Esbjerg skal synliggøre Esbjerg Kommunes aktiver, her med særligt fokus på karrieremuligheder. Projektet indebærer ligeledes at modtagelsen af tilflyttere – her både borgere og virksomheder – er professionel, imødekommende og effektiv. Der udvikles eksempelvis en særlig tilflytterservice, hvor Esbjerg Kommune kan yde hjælp til alt ved henvendelse ét sted.

Energi i kommuneplanen

Offshore

Esbjerg har en helt unik styrkeposition som erfaren energi- og offshoreby. Kommunen emmer af energi, skabertrang, nytænkning og en eksceptionel omstillingsparathed på mange andre planer. Esbjerg by og kommune er den store og energiske spiller i Sydvestjylland, som er isbryder for nye tiltag og satsninger, der kræver styrke og størrelse.  I tværkommunale sammenhænge er der en forventning om at Esbjerg Kommune trækker læsset og udadtil arbejder for hele det sydvestjyske hjørne af Danmark.

Transport

Elektrificeringen af banen fra Lunderskov til Esbjerg forventes at få stor betydning for udviklingen af den intermodale havn – i form af en langt mere effektiv godshåndtering på Esbjerg Havn, her især i forhold til transporten og omlastningen af vindmøllevinger.

Transportmæssigt står udviklingen af en nærbane, der forbinder strækningen fra Varde til Ribe med hyppig frekvens, som en spændende målsætning. Nærbanen vil medvirke til en smidig og bæredygtig trafikafvikling i den mest trafikbelastede del af vadehavsregionen. En nærbane vil fremme Esbjergs målsætning om at blive fremtidens studieby og øge attraktiviteten i boligbyer som f.eks. Bramming samtidig med at en nærbane vil bidrage til kommunens samlede CO₂-reduktion. 

Anlæg

Der arbejdes med placeringen af biogasanlæg og landvindmøller, der begge er energikilder som kan benytte sig af lokale energiressourcer – nemlig de store husdyrbrug og den stabile vestenvind i området. Placering af disse store tekniske anlæg i det åbne land sker ud fra en lang række hensyn, der medfører at placeringen kun er mulig ganske få steder i kommunen. Der gennemføres af samme grund selvstændige analyser ved placering af sådanne anlæg.

Idræt

Det mangeårige fokus på at optimere de sportslige faciliteter i hele kommunen har fremmet et stærkt idrætsliv, der rummer alt fra det lokale fodboldhold til de helt store idræts- og kulturarrangementer. Esbjergs kulturliv er i hastig udvikling med stadigt nye tilbud indenfor en meget bred vifte af interesser. Der er en stor interesse for at etablere dialog og samarbejde mellem kommunen og kulturens aktører for at fremme innovative og anderledes løsninger som kan skubbe kulturen i kommunen fremad. 

Kultur og turisme

Der arbejdes for en strategisk tilgang til de store kulturarrangementer, hvor Esbjerg aktivt vælger de arrangementer som passer til Esbjergs profil. Denne strategi vil ikke alene gavne markedsføringen af Esbjerg by og kommune, men også styrke den turistmæssige profil.

Turistmæssigt har Esbjerg Kommune en helt anden profil end nabokommunerne. For mens strandene og sommerhusene ligger i vore nabokommuner ligger de spændende, anderledes og attraktive oplevelsesmuligheder i Esbjerg Kommune. Ribes middelalderby er her et stort og veletableret trækplaster. Mandøs særlige afsondrethed kunne blive det næste trækplaster med en placering midt i nationalparken og midt i Vadehavets store fugleliv og stærke naturkræfter. I Esbjerg planlægges Esbjerg Strand som et bynært rekreativt område med kunstmuseum og lystbådehavn som et tilbud både til Esbjergs borgere, og som en unik oplevelsesmulighed for kommunens gæster.  

Sundhed i Esbjerg Kommune

Sundhed prioriteres højt i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune vil forene det gode liv med det sunde liv. Der arbejdes for at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen, hvor trivsel og livskvalitet er i højsædet.

I Esbjerg Kommunes Sundhedspolitik er der særligt fokus på:

• at øge sundheden og evnen til at tage ansvar for egen sundhed hos borgerne
• tværgående indsatser i borgernes nærmiljø
• at skabe lighed i sundhed
• at opspore risikofaktorer og sygdom tidligt
• at sætte rammerne for det sunde liv blandt andet ved at påvirke lokalt, regionalt og nationalt

For hver af disse fem visioner er der sat en række mål. For at Esbjerg Kommune kan nå visionen om at øge borgernes sundhed og evne til at tage ansvar for egen sundhed er det nødvendigt at sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser hele livet. Også det frivillige foreningsliv, diverse organisationer, virksomheder i kommunen, lokalråd m.v. har berøring med borgere i alle livets faser. Derfor udgør de vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med at gøre sundhed til en integreret del af dagligdagen.

Arbejdet med sundhed baseres på fire grundlæggende værdier:

• Respekt for borgeren. Sundhedsfremme og forebyggelse skal tilpasses den enkelte borgers behov.
• Sundhed er et fælles ansvar. Den enkelte borger har dog det primære ansvar for egen sundhed. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for det enkelte menneskes sunde liv. Ambitionen er at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse i form af oplysning og motivation.
• Målrettet arbejde med handlekompetencer. Borgeren skal have mulighed for at opnå handlekompetencer, der gør den enkelte i stand til at mestre egen sundhed.
• Fokus på livskvalitet. Et sundt og godt liv handler om positive tilvalg, der gør, at det gode liv kan leves længe.

Sundhedspolitikken skal sikre kvalitet, udvikling og fælles retning i Esbjerg Kommunes arbejde for at fremme alle borgeres sundhed.

Sundhed er et fælles anliggende for alle i Esbjerg Kommune. Kun et tæt samarbejde mellem kommunen, lokalsamfundet, sygehusene og de praktiserende læger kan sikre den rette indsats. Sundhed inddrages som et væsentligt aspekt ved kommunens fysiske planlægning, hvorfor sundhedsaspektet optræder i mange forskellige dele af kommuneplanen.

Tryghed

En vigtig faktor når vi planlægger for nye byområder er, at områderne bliver trygge at færdes og opholde sig i, og at de ikke i deres indretning giver mulighed for kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at der allerede i planlægningsprocessen indarbejdes tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag.

For at et område opleves trygt er det vigtigt, at der er mange øjne på gaden, der uformelt overvåger et område. Det vil sige, at der for det første er mennesker, der færdes i området i løbet af hele dagen, for det andet, at bebyggelsen i området er placeret sådan, at de rum der bruges mest vender ud mod vej og fællesarealer. På den måde opnår man byrum, der virker levende og trygge.

Et andet parameter, der spiller en stor rolle for om et område opleves trygt, er indretningen af gade- og byrum. Er rummene overskuelige og er beplantning og inventar vedligeholdt, vil det virke mere indbydende, hvilket vil skabe en større grad af tryghed. Modsat viser undersøgelser at misvedligeholdte byrum ofte indbyder til hærværk, hvilket gør et sted mindre trygt. Det er derfor vigtigt, at vores byrum ikke kun etableres, men også vedligeholdes.

Indbrud i private hjem er en af de faktorer, der skaber stor utryghed. Fra 2006 til 2009 var der er stigning på 50 % i antallet af anmeldte indbrud i Danmark. Der er således sket en markant stigning i antallet af indbrud i private hjem i Danmark. Planlægning kan have stor betydning for at knække denne kurve. Bevidst og aktiv brug af kriminalpræventive og tryghedsfremmende tiltag i planlægningen gør en forskel for trygheden i vore boligområder.

I kommuneplanen er der derfor på flere områder udstukket rammer for, hvordan lokalplanlægningen kan indtænke tryghedsfremmende og kriminalpræventive tiltag, når nye områder detailplanlægges.

Klima- og bæredygtighedsprincipper

Ifølge planlovens § 33a om Lokal Agenda 21 skal kommuneplanstrategien indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

• Mindskelse af miljøbelastningen
• Fremme bæredygtighed og byomdannelse
• Fremme biologisk mangfoldighed
• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde
• Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold

Byrådet skal indenfor den første halvdel af byrådsperioden redegøre for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I Esbjerg Kommune er indsatsområderne for Lokal agenda 21 indarbejdet som klima- og bæredygtighedsprincipper i kommuneplanstrategien, da kommuneplanstrategien også skal offentliggøres inden for de første to år af en byrådsperiode.

Klima- og bæredygtighedsprincipperne fra kommuneplanstrategien udmøntes i følgende konkrete planlægningsmæssige tiltag i kommuneplanen:

• For at mindske miljøbelastningen arbejdes der for at fremme transport af tungt gods med skib eller tog frem for lastbiler ligesom der arbejdes målrettet for byer med flere cykler, gående og mere kollektiv trafik. I det åbne land arbejdes der for at landbruget vælger den rigtige driftsform i forhold til jorderne. Jordbehandling og pløjning af marskjorder frigør store mængder CO₂.
• Bæredygtigheden i byudvikling og byomdannelsen imødekommes i planlægningen for boligområder og bymidter, hvor der er fokus på fortætning i dele af Esbjerg, Bramming og Ribe.
• Fremme af den biologiske mangfoldighed understøttes af Naturhandleplanerne, der giver ændrede retningslinier i kommuneplanen. Ved udlæg af boliger skal både natur- og beskyttelsesinteresser prioriteres.
• Inddragelsen af befolkningen og erhvervslivet sker dels ved udarbejdelsen af kommuneplanen, ligeledes vil klima – og bæredygtighedsplanen inddrage befolkningen og erhvervslivet i det Lokale Agenda 21 arbejde.
• I alle kommuneplanens kapitler er der overvejelser i forhold til miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold, for at kunne lave den bedst mulige kommuneplan

I Esbjerg Kommune er den Lokale Agenda 21 strategi således indarbejdet direkte i kommuneplanen, for herved at opnå den størst mulige sammenhæng mellem strategiens overordnede principper og kommunens konkrete planlægning.