Gl. Gjesing

Gammel Gjesings vestlige grænse går gennem Nørreskoven langs Fovrfeld Bæk. Sydgrænsen følger Spangsbjerg Møllebæk igennem Vognsbølparken. Mod øst afgrænses området af jernbanen, og mod området Gjesing Nord danner Sædding Ringvej og Gjesing Ringvej grænse.

Historisk baggrund

Omdannelsen af Gjesing fra landområde til forstad begyndte i den sydlige del af Gjesing, som derfor fik navnet Gl. Gjesing. I dette område lå Gjesings oprindelige skole og forsamlingshus sammen med cirka 10 landbrug og Spangsbjerg Vandmølle. I dag er bygninger fra før 1900 en stor sjældenhed i Gl. Gjesing.

Spangsbjerg hospital var i 1908 det første nye byggeri i landområdet Gjesing, hvor der var masser af frisk luft til patienterne. Enkelte villaer opførtes nord for hospitalet i samme periode. I 1920’erne udstykkedes yderligere grunde nord for hospitalet. De fleste anvendtes som kolonihaver, men der kom også enkelte helårshuse. Det samme skete lidt længere mod nord ved Gl. Vardevejs østside, men først fra 1958 blev kolonihavegrundene bebygget med helårshuse. Igennem 1960’erne og 1970’erne bredte ny bebyggelse sig ud i hele Gl. Gjesing.

Stedets ånd

I Gl. Gjesing finder man i stor stil de klassiske parcelhuse fra 1960-70’erne som lokker med rolige villaveje og store private haver. Samtidig er du tæt på store rekreative arealer i form at både Vognsbølparken og Nørreskoven.

Arealanvendelse

Størstedelen af Gl. Gjesing er udlagt til boligområde og grønt byområde i form af Nørreskoven. Herudover er der enkelte institutioner og et område med lettere erhverv.

Bystruktur

Gl. Gjesing afgrænses klart i vest af Nørreskoven og i øst af Jernbanen. På begge sider af Stormgade ligger den sydlige del af aflastningscenteret Esbjerg Nord med bland andet Esbjerg storcenter og store pladskrævende butikker. Området opfattes umiddelbart som sin egen enklave. I forlængelsen af erhvervsområdet ligger parcelhuskvarteret, som hovedparten af Gl. Gjesing består af. Det opfattes umiddelbart som en sammenhængende enhed dog med et tydeligt skift i opbygning og byggestil midtvejs gennem området.

Arkitektur og facader

Gl. Gjesings boligområder har deres oprindelse i tre perioder. Bebyggelse fra før 1940, haveforeningsbyggeri samt sidst 1960’er og 1970’er parcelhuse og etagebyggeri.

Hver periode har påvirket områderne forskelligt. Således er området omkring hospitalet ud til Gl. Vardevej præget af større villaer fra starten af 1900-tallet, med navne som Skovbo og Granly, bygget af byboere der ønskede at komme i tæt kontakt med naturen.

Længere oppe ad Gl. Vardevej bærer bebyggelsen præg af haveforeningenstilgangen, hvor kolonihaverne efterhånden blev til parcelhuse, men i forskellig takt alt efter den enkeltes økonomi. Her ser man derfor både bedre byggeskik rødstenshuse, typehuse fra 50’erne og nyere parcelhuse mellem hinanden.  

Længst mod vest, i Vestervang-kvarteret, finder man det mere planlagte sidst 1960’er start 1970’er parcelhusområde med en meget homogen bebyggelse, der bærer præg af, at alle huse er bygget inden for samme korte tidsperiode. Den samme homogenitet ses i en anden form i Mølleparkens højhusbyggeri fra samme periode.

Pejlemærker

Nørreskoven er med sit omfang et naturligt pejlemærke i bydelen og er let at orientere sig i forhold til, da den altid ligger vest for bydelen. Derudover er der flere bygninger, der danner pejlemærker i kraft af deres højde og arkitektur. Særligt Spangsbjerg hospital, Mølleparkens højhuse og Gjesing kirke er lette at orientere sig efter.

Bevaringsværdige sammenhænge

Spangsbjerg hospital og området omkring, som er det første der blev bygget i Gjesing, skaber en fin bevaringsværdi sammenhæng, der fortæller historien om områdets første bymæssige bebyggelse.

Rekreative og grønne områder

Nørreskoven fungerer som bydelens grønne åndehul og der er mange forbindelser fra bydelen ud til skoven og de mange rekreative stier. Områdets historie, hvor det oprindeligt var kolonihaver, gør at der i store dele af parcelhuskvarteret mangler mindre kvartersparker eller opholdslommer, her er det i stedet den rolige boligvej der bliver mødestedet beboerne imellem.

Trafik og infrastruktur

De mest trafikerede veje i Gl.Gjesing er Stormgade og Gl. Vardevej der begge er gennemgående trafikveje der benyttes af hele Esbjerg by. Internt i bydelen bruges Golfvej desuden som forsyningsvej til parcelhuskvartet

Området er godt koblet op på Esbjerg bys stinetværk, der blandt andet løber igennem Nørreskoven, men også langs Gl. Vardevej, hvor det er nemt og hurtigt at komme ind til midtbyen. I nærområdet er der desuden både skole, flere daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Behovet for at bruge bil til dagligdagens gøremål er derfor relativt lille.

Gl. Gjesing er godt forbundet til det kollektive transportsystem i Esbjerg med flere busruter kørende gennem området. Flere busruter kører til Esbjerg banegård, hvor der er forbindelse til resten af byen, kommunen og landet.