Planlægning et resumé
Uforstyrrede landskaber, hvor mennesker kan færdes i fredelige omgivelser fri for dominerende og støjende tekniske anlæg, har en stor værdi. Der bliver stadig færre og mindre landskabsområder her i landet, som ikke er berørt af byudvikling og tekniske anlæg. Det er kun få steder, der stadig kan opleves stilhed. Det skyldes både, at antallet af støjkilder i det åbne land er øget, og at støjen fra de enkelte støjkilder i nogle tilfælde er vokset. Det gælder f.eks for større veje, hvor stigende trafikmængder har betydet øget støj. Det er vigtigt at beskytte de stille områder, der er tilbage.
Samtidig mangler byerne områder, hvor der er ro til eftertænksomhed og fordybelse. I byen hersker der ofte et hurtigt tempo med høj intensitet og fart. Derfor er det vigtigt også i byen at have områder der står i kontrast til dette.