Politik

Esbjerg Kommune skal, bl.a. gennem samarbejde med erhvervsliv og borgere øge indsatsen for at mindske affaldsmængderne og genbruge mest muligt.

Det affald, der ikke kan undgås, skal i størst muligt omfang genbruges eller nyttiggøres lokalt til kraftvarme.

Esbjerg Kommune skal gennem en sikker og velfungerende kloakforsyning beskytte vandløb og kyststrækninger. Der skal i den forbindelse tages højde for de fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne.

Ved planlægning og drift af kommunale anlæg og ordninger, skal der sigtes mod bæredygtige og landskabsæstetiske løsninger, der medfører mindst mulig miljømæssig belastning under hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold, tekniske løsninger og økonomi.