Planlægning et resumé
Klimatilpasning og bæredygtighed har stor betydning for hverdagen for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune, og det får en endnu større betydning i fremtiden.
I Esbjerg Kommune står klimatilpasning og bæredygtighed på tre ben:
- Klimatilpasning
- CO2-reduktion
- Miljø og CSR
I Esbjerg Kommune er klimatilpasningen fokuseret på håndteringen af fremtidens stigende vandmængder.
At arbejde med bæredygtighed indebærer at skabe en fremtid, hvor borgerne i Esbjerg Kommune påvirker omgivelserne mindst muligt, for dermed at sikre at både mennesker og natur får de bedste muligheder fremadrettet.
CO2-reduktion handler om konkrete handlinger, der kan bidrage til en mindre udledning af CO2.
Miljø og CSR skaber øget fokus på at fremme en varieret natur og et bedre miljø. Med et øget fokus på CSR træffes de rigtige valg ved indkøb, byggeri og alle andre aktiviteter der påvirker omgivelserne.