Spangsbjerg

Spangsbjerg er afgrænset ved Torvegade og jernbanen mod øst, og mod syd, vest og nord af henholdsvis Frodesgade og Strandby Kirkevej/Stormgade samt en af Esbjergs grønne kiler.

Historisk baggrund

Spangsbjerg ligger i forlængelse af Indre by. Den indre del af området er derfor en del af det tidlige forstadsområde nord for byen og området mellem Frodesgade og Strandby Kirkevej, påbegyndt omkring 1900, var fuldt udbygget omkring 1940.

Villakvarteret nord for Strandby Kirkevej blev udstykket i 1920’erne, men blev først for alvor bebygget efter, at området i 1945 blev indlemmet i Esbjerg Kommune og dermed fik offentlig forsyning med kloak, vejbelysning med mere.

Nordligst i Spangsbjerg ligger et for Esbjerg typisk parcelhuskvarter udstykket som haveforening i 1920’erne og langsomt bebygget helt op til 1970’erne.

Et stort område nord for Spangsbjerg Kirkevej blev i mange år brugt til forsøgsgård, men omkring 1990 blev området bebygget med en samlet bebyggelse med både lave etageboliger og parcelhuse.

Stedets ånd

I Spangsbjerg finder du fine boliger af forskellig art, primært fra 1920’erne og 1950’erne i et meget grønt og åbent miljø. Samtidigt rummer bydelen EUC vest, Esbjerg Rådhus og Politigården, som er nogle af kommunens største arbejdspladser.

Arealanvendelse

Størstedelen af Spangsbjerg er udlagt til boligområde. Derudover er flere arealer udlagt til offentligt område, der bl.a. huser Rådhuset, Politigården samt områdecenter Højvang. Nogle mindre områder er udlagt til rekreativt grønt område. Langs Strandby Kirkevej er der desuden et bydelscenter.

Bystruktur

Tættest mod Indre by bygger Spangsbjerg i høj grad videre på Indre bys bystruktur med vinkelrette gader og diversitet i bebyggelsen.

Længere mod nord bryder bydelen med den stramme vejstruktur, åbner sig i højere grad op og bliver efterhånden til deciderede villa- og parcelhuskvarterer. Disse kvarterers bystruktur er typisk for de parcelhusområder, der er opstået som haveforeninger med åbne forhaver og grønne vejrum.

Arkitektur og facader

Arkitektonisk kan Spangsbjerg opdeles i fem enklaver bebygget i hver deres periode og på hver deres måde.

• Bykvarteret
• 50’er villakvarteret
• Det blandede parcelhuskvarter
• Spangsbjergparken
• Spangsbjerghaven/Højvangshaven

Bykvarteret tættest mod Indre by fører Indre bys arkitektoniske stil videre med både villaer og etagebyggeri imellem hinanden. Her er mange af funktionalistiske etagebyggerier med rene linier og enkelt formsprog. Her imellem ligger store ’Bedre Byggeskik’-villaer og ældre småhuse og dobbelthuse. Diversiteten er stor og resultatet meget esbjergensisk.

Kvarteret nord for Strandby Kirkevej blev i 50’erne stedet hvor Esbjergs bedre borgerskab byggede, og mange af villaerne er derfor arkitekttegnede. Her ses mange forskellige hustyper både klassiske rødstensvillaer, lave villaer med lavt eller fladt tag samt deciderede funkis bygninger.

Parcelhuskvarteret i nord/øst er meget blandet i arkitekturen, idet området i sin tid er udstykket som haveforening og derfor er blevet bebygget over en lang periode fra 20’erne og frem.

Spangsbjergparken, bygget i 1950’erne, danner sin egen enklave i bydelen med sin sammenhængende arkitektur og struktur. Området er et godt og klassisk eksempel på alment boligbyggeri fra 1950’erne.

Spangsbjerghaven og Højvangshaven er en stor sammenhængende bebyggelse udført i røde tegl og typisk for 1990’erne let postmodernistisk i detaljerne. Området er primært bebygget med et- og to-etages lejlighedsbyggeri med private haver. Mod nord er en række parcelhuse indpasset i sammenhængen og mod syd finder man et ældrecenter og en daginstitution. Bebyggelsen er tæt, men rummene mellem husene er behagelige og fremstår åbne og grønne.

Pejlemærker

Spangsbjerg strækker sig over et større areal og der er flere markante pejlemærker, der hjælper til at orientere sig i bydelen. Særligt Rådhuset, Spangsbjergparkens højhuse samt de to uddannelsesinstitutioner Rybners og EUC Vest skiller sig ud fra den resterende bydel.

Bevaringsværdige sammenhænge

I det sydlige Spangsbjerg, der er en af de ældste forstæder til Esbjerg, er der flere fine bevaringsværdige sammenhænge både småhuse, villaer og etagebyggeri. Samtidig er Spangsbjergparken et fint eksempel på 1950’ernes almene boligbyggeri.

Rekreative og grønne områder

Spangsbjerg har flere rekreative grønne områder, og mange er forbundet i byens overordnede grønne struktur. I villakvartererne, hvoraf størstedelen oprindeligt blev udlagt som haveforeninger, er der dog begrænset adgang til kvartersparker og bolignære friarealer. Dette opvejes dog til dels af de store private haver og de grønne vejrum.

Trafik og infrastruktur

Hovedtrafikårerne i Spangsbjerg er de gennemkørende veje Strandby Kirkevej, Spangsbjerg Kirkevej og Spangsbjerg Møllevej som er meget trafikerede og deler den store bydel i fire dele. Derudover flankeres området af tre hovedtrafikårer – Frodesgade, Stormgade samt jernbanen.

Området er godt forbundet til det kollektive transportsystem med en enkelt busrute inde i området samt flere på kanten af området.