Politik
Esbjerg Kommune skal bidrage til, at kommunens enestående naturområder og økologiske forbindelser opnår en gunstig bevaringstilstand, der fremmer og sikrer den biologiske mangfoldighed og bidrager til menneskers livskvalitet.
Lovgivningens muligheder for at bevare og genoprette naturområder og økologiske forbindelser skal udnyttes bevidst og konstruktivt, særligt med henblik på at skabe forbindelser mellem forskellige naturområder og økologiske forbindelser og øge naturkvaliteten og biodiversiteten.
Private naturområder og økologiske forbindelser søges gennem positiv information bevaret, og initiativer til genopretning af særlige naturtyper fremmes.
Der skal gribes ind overfor ulovlig ødelæggelse af naturområder og økologiske forbindelser.