2020 Plan for Kollektiv Trafik
Planen for den kollektive trafik bliver udarbejdet på baggrund af forskellige foranalyser af bl.a. mulighed for at etablere en nærbane, for at etablere en kompaktterminal i Esbjerg og mulighederne for alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune.
Planen for den kollektive trafik indtil 2020 udarbejdes på baggrund af fem foranalyser, der omfatter følgende emner:
- Byrdefordeling mellem Esbjerg Kommune og Sydtrafik
- Tværkommunale tiltag i Kommunernes Kontaktråd (KKR)
- Trafikkorridor/nærbane
- Kompaktterminal og bybusomlægning i Esbjerg
- Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune
Nærbaneanalysen er beskrevet andetsteds. Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune dækker bl.a. Flextursordningen, som er et supplement til de lokale busruter.
I arbejdet med en kompaktterminal i Esbjerg by ses der på, hvordan stoppestederne kan samles, så terminalområdet bliver mindre og dermed mere overskueligt. Det gør overgangen mellem forskellige transportformer nemmere, og der sker en forbedret betjening af de rejsende.
Relevant i forbindelse med:
Trafik