Trafiksikkerhedsplan 2007-2012
I januar 2008 vedtog Esbjerg Kommune en ny trafiksikkerhedsplan. Planen danner grundlag for kommunens indsats for at forbedre sikkerheden. Indsatserne fokuseres der, hvor der fås mest trafiksikkerhed for pengene.
Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end ni ud af 10 uheld. Derfor arbejder Esbjerg Kommune både på at ændre trafikanternes adfærd, samt at gøre vejene mere sikre bl.a. ved at ombygge uheldsbelastede veje. Cyklisterne har særlige sikkerhedsmæssige problemer. Da Esbjerg Kommune desuden ønsker at forbedre forholdene for cyklisterne generelt, skal der gøres en særlig indsats for denne trafikantgruppe. Dette udmøntes bl.a. i stiplanen.
På baggrund af en analyse af de uheld, der er sket i kommunen i årene 2001-2006, har kommunen valgt at fokusere indsatsen omkring følgende områder:
- Krydsuheld med motorkøretøjer i byområder
- Uheld med cyklister i byområder
- Uheld med knallertkørere i byområder
- Kurveuheld på veje i åbent land
- Mødeulykker på veje i åbent land
- Sikring af skoleveje
Relevant i forbindelse med:
Trafik
Undervisning og Dagtilbud